Lidt om forventningerne og baggrunden for at lave et kuld med netop denne kombination, "lige ud af posen" fra henholdsvis Miriam og jeg ;o)

 

 

Miriam:

Jeg har i flere år ledt efter en egnet tæve til min kommende hvalp.
Denne her "supermor" skulle bare være ligesom Texas med potentiale til at blive endnu bedre. ( Pu-ha jeg har ledt længe, både i ind- og udland )
Og pludselig en dag helt tilfældigt møder jeg Lis og Mayzee. Jeg føler mig meget tiltrukket af Mayzee, men forsøger at holde følelserne lidt tilbage for at kunne vurdere hende. Vi aftaler at mødes igen og drøfte sagen.
Jeg får Lis overtalt til at lave et kuld hvalpe, hun ville godt nok først ha lavet dem et år senere, men gik med på idéen om hvalpe i 2010.

Jeg havde i forvejen fået øje på Pluto som er på det Norske landshold i lydighed. Han er den dejligste hanhund jeg nogensinde har set. Utrolig lækker udstråling, masser af energi og totalt samarbejde med Solgunn (hans ejer) dejligt temperament, ja en hund man aldrig glemmer. Jeg fik tilsendt en dvd med film af hans første LP prøve og en eliteprøve. Især hans første prøve imponerede mig. Han går super engageret hele prøven igennem og ænser intet andet end Solgunn. Virkelig flot. Så det måtte absolut være ham der skulle være far til min hvalp. Heldigvis var Lis også med på idéen.

Alt dette blev aftalt for langt over et år siden, så der har været meget ventetid. I ventetiden har jeg haft mulighed for at træne Mayzee nogle gange for at teste hende i forskellige ting, bl.a. om hun kunne løbe i fuld fart fra mig, og imod mig. Om hun kunne slappe af mens jeg arbejdede med Texas lige foran hende. Om hun kunne lide at apportere, en masse forskelligt, alt udført til stor stor tilfredsstillelse. Mayzee arbejder med en stor intensitet og udelukker alt andet når hun er "på", hun arbejder gratis, gider egentlig ikke rigtig godbidder når vi arbejder, de forstyrrer nærmest. Hun tænder ekstremt godt på legetøj og har nogle enormt hurtige bevægelser. Hun er lige hvad jeg kunne ønske mig.
I øvrigt er hun også en meget go hund i flokken, hun presser ikke på, men finder sin plads uden nogen som helst ballade. Dette var meget vigtigt for mig, da Texas er en type der trækker sig hvis en anden vil ha min opmærksomhed. Dette ville jeg gerne undgå. Denne egenskab har både Mayzee og Pluto, så jeg tror det bliver en rigtig go ven for Texas også.

Jeg har også haft den glæde at passe Mayzee et par gange over flere dage. Her fik jeg mulighed for at vurdere hende i hjemmet, og jeg må sige hun er en fornøjelse at have på besøg. Altid med på noget sjov, men samtidig også utrolig nem og medgørlig, og selvfølgelig en rigtig hyggefrans som elsker at sove i sengen, hmm dejligt.

Jeg kan slet ikke sige hvem jeg helst vil ha min hvalp skal ligne, jeg er helt vild med begge forældredyr.

Jeg håber og tror på at denne hvalp vil gøre mig stolt og glad i mange år fremover.

 

Lis:

Allerede da Mayzee var 5-6 måneder, blev jeg sikker på at jeg engang i fremtiden ville have en hvalp fra Mayzee. Hun var så dejlig at arbejde med, hun var og er helt med på at udføre alle de opgaver jeg finder på. Hun elsker at få lov til at arbejde, er altid villig, lige gyldig om det er hyrdearbejde, slalom, felter, spring eller andet.

 

Man bliver glad af at arbejde med en hund der, når man selv synes at man er ved at være træt, blot står glad og forventnings fuld og venter på den næste opgave, men som samtidig accepterer hvis man ikke gider mere.

 

Jeg var især glad for hendes iver efter at hyrde og det er ærgerligt at hun er den første hund jeg rigtigt hyrder med, hun har derfor måttet stå model til alle mine træningsfejl.

 

Mayzee er i det hele taget altid mild, glad og positiv, hun har en fin måde at omgås andre hunde på og hilser glad og gerne på alle, børn som voksne.

 

Så en ”aflægger” ville jeg bestemt have, måske engang når Mayzee blev 4 år. Men i mellemtiden mødte jeg ved tilfælde Miriam. Jeg kendte ikke Miriam, vidste bare at hun var blandt eliten indenfor lydighed i Dansk Kennelklubs regi.

 

Miriam fik mig først overtalt til at fremskynde hvalpeplanerne og sørme om hun ikke også fik mig med på at bruge Pluto til parringen...... Det var jeg faktisk lidt betænkelig ved, for jeg vil jo hyrde og Pluto er lydighedshund, godt nok en meget dygtig en af slagsen, men alligevel!!

 

Det var faktisk først da vi var i Norge for at få parret Mayzee, at jeg fandt ud af at Pluto er helt og aldeles ud af hyrdelinier. Begge hans forældre hyrder og deltager i konkurrencer, der er også nogen ret fine hyrdehunde i hans stamtavle, bl.a. Bobby Hendersons Slip der har været Supreme International Champion og Jon Sands Moss.

 

Så derfor og fordi Pluto viste sig at være en usædvanlig dejlig hund, forsvandt alle mine betænkeligheder. Så nu jeg glæder mig meget til min næste hyrdehund kommer til verden.......

 

 

Lis Lykke Gregersen, Kvostedvej 38, 8831 Løgstrup, Tlf. 86644045, mobil 26284045, Mail scott@post2.tele.dk