Velkommen til min hjemmeside

Jeg bor på et hyggeligt og meget gammelt nedlagt landbrug midt i jylland, mellem Viborg og Skive.

Stuehuset er fra 1867, men i 1987 renoverede min daværende mand og jeg det hele. Der er ikke så meget jord til, knap 4 tønder, det er dog nok til at jeg kan have et par heste og lidt får.

      Vinterstemning     

En af udsigterne fra min stue, her kan jeg holde øje med dyrene på marken mens jeg sidder her ved computeren og laver hjemmeside.

Lis Lykke Gregersen, Kvostedvej 38, 8831 Løgstrup, Tlf. 86644045, mobil 26284045, Mail scott@post2.tele.dk

OBS:Min hjemmeside bliver ikke opdateret så ofte!

Sidst opdateret d. 16. januar 2011

Mit liv med hundene:

Der har altid været mindst én hund i mit liv. I mit barndomshjem var der først schæferen Juno, så puddel-cocker krydsningen Krølle og senere den ruhårede foxterrier Tjavs. Da jeg flyttede hjemmefra købte jeg selv en pragtfuld sort/hvid collie hvalp, som viste sig at være usædvanlig lærenem og som jeg havde mange dejlige oplevelser med. Senere rejste jeg til Saudi og arbejdede der i 4 år, så da jeg adopterede en hvalp fra en vildhund, kom den selvfølgelig med hjem til Danmark. Hennah som hun hed, var og blev en hund der var tæt på vildhundens natur. Hun var kun social over for dem hun kendte godt og det KUN når jeg var hjemme. Men dejlig, det var hun! Da hun, elleve år gammel, i 1995 fik kræft og det nærmede sig den dag hun skulle have fred, tog jeg til England og hentede mig en bordercollie hvalp Misty. Jeg havde længe ønsket mig en bordercollie og jeg havde kun haft Misty i få uger før jeg kunne tilslutte mig sætningen:

én gang bordercollie altid bordercollie